Vejledning til spillet

Vejledning:

Spillet foregår sådan at man kan være fra 2 eller flere deltagere. Man spiller som udgangspunkt uden point. Der ikke er konkurrence i sinde. Dog kan man selv tilpasse regler yderligere efter behov og ønske.

Der er et billed på hver brik af forskellige tegn hvorpå det også er skrevet på brikken hvad tegnet betyder

Hvis den udviklingshæmmet har sprog, kan begge deltagere, pædagog og udviklinghæmmet, på skift oplæse tegnet og modparten skal så vise tegnet med tegn til tale. 

Hvis den udviklinghæmmet ikke har noget sprog er det blot pædagogen der læser op: f.eks ”kaffe” og brugeren viser tegnet. 

Det færdige produkt.

Det er så vores færdiggjorte spil. Et lidt bedre præsentation af produktet kan ses på onsdag :-)

De 29 spørgsmål

Vi har brugt de 29 spørgsmål lidt sporadisk i vores opgave. Vi har reflekteret og besvaret alle spørgsmålene, men valgt at lægge de spørgsmål ud vi mente var mest aktuelle i forhold til vores opgave. Vi har brugt spørgsmålene som inspiration til målgruppen, de æstetiske punkter og med hvilken fokus vi skal have på vores produkt.

Udvalgte primære spørgsmål vi har brugt:

1. Hvem er målgruppen? udviklingshæmmede med ingen eller nedsat tale samt pædagoger der arbejder med disse.

2. Er kommunikation løsningen? Ja, det er en central del af det.

3. Hvad er budskabet? Ved en kreativ og anderledes undervisning kan læringen blive sjovere.

4. Hvad er mediet? Et brætspil.

6. Hvad er formålet med effekten hos målgruppen? Lærer tegn til tale på en anderledes måde.

7. Hvem er afsender? Vores gruppe.

10. Hvad er formålet med effekten hos afsenderen? Lærer tegn til tale på en anderledes måde.

11. Hvordan påvirkes målgruppen ellers med lignende budskaber? Nogle brugere kan lære det hjemmefra eller fra bostedet.

14. Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? I et socialt og hyggeligt samvær med f.eks. en pædagog eller brugere internt. (få et godt grin)

16. Hvilken genre skal bruges? Tegn til tale

17. Hvilke fortællemåder skal bruges? Brætspil med 2 eller flere spillere. 

Krav om det æstetiske produkt

Ud fra det æstetiske vil vi fremhæve følgende punkter i produktet: Vi har brugt farver for at der lidt ’liv’ i spillet og derved stimulere sanserne. Brikkerne f.eks. er i lavet i flere forskellige farver. Samt at brættet skal farves. 
Der er en kant på brættet så brikker ikke ryger udover brættet. Det kan tilføjes at vi kun har genbrugt materialer fra eget hjem og ikke nogle vi har købt i butikker. 

Produktet er undervejs

Så er der hermed et billed af vores foreløbige produkt der stadig ikke er færdiggjort.

John Cleese

I dag i pæd blev der vist en video med John Cleese, der holdt foredrag om kreativitet. Der blev især fremhævet to begreber han kaldte ’open mode’: når man har overskud, er i balance med sig selv og er åben over for nye idéer og indtryk.  

Også det andet begreb var ’close mode’: hvor man lukker af for kreativitet og er stramt beskæftiget, f.eks. er stresset, ligeså ude af balance m.m. Men det skal nævnes at det dog kræves at man går i close mode, for at kunne få et konkret produkt ud at kreativiteten.
For at fremme kreativiteten nævnte at han en teori med 5 punkter der gennemleves: Rum, tid, tid, selvværd, humor.
Dette kan trækkes i parallel vores projekt i forbindelse kreativitet. Det kan kræver en del mere kreativitet, når vi laver en blog samt et spil, (i vores tilfælde) kontra hvis man skulle lave en traditionel rapport eller synopsis. Og hvor at vi er kreative med det kræver det at vi har overskud og er åbensindedet  ifølge John Cleese udtalelser.

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel

Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel:

Målet med spillet er at lære tegn til tale

Indholdet Sjov og læring

Læringsprocsessen er akkomodativ læring igennem spil og leg i et socialt forum.

Vurdering/Evaluering …vent se… ;-) 

Læringsforudsætninger er indlevelse, engagement samt de brugerne har de fysiske kompetencer.

Rammefaktorer er selve designet af vores spil der foregår på en bakke med kant hvor der bruges brikker med forskellige farver.   

Nye overvejelser...igen.

I onsdags havde vi om digitale medier hvor vi også i grupperne skulle fremlægge en kort analyse af en radio eller tv-udsendelse. I vores gruppe skulle vi analysere første del af et foredrag om sociale netvæksider, hvor nogle af statistikkerne viste hvor hurtigt udviklingen er gået med de digitale medier.
Vi kobler denne undervisning sammen med at vi har reflekteret over at vores spil evt. kunne have haft større gavn af at være digitalt kontra som et brætspil. 

Lidt mere om målgruppen

Vores målgruppe er ret bred da der er udviklingshæmmede som har behov for at lære eller træne tegn til tale samt pædagoger der arbejder med disse. 

Vores produkt skal ses som et redskab eller hjælpemiddel der kan forbedre eller udvikle tegn til tale, hos pædagoger eller/og brugere. Didaktisk set kan det evt. blive sjovere at lære tegn til tale, når det der kommer ind og gør det på en anderledes måde. 

Knud Illeris' Læringsteorier.

Har tidligere på ugen haft om Knud Illeris' læringsteorier.
Det er primært den assimilative læring, men til dels også den akkomodative, vi kan nikke genkendende til i gruppen.
Den assimilativ læring:

Den 'tilføjende' læring. Hvor vi får tilføjet ny viden til noget vi kender til i forvejen på samme måde. 

Den akkomodative læring:
Der er den læring hvor man tilføjer noget og derefter omstrukturer sin opfattelse. Man får vendt sin viden og udvidet sin horisont. Oplever at måden på det man tidligere lærte ikke passer.

Herudover er har vi kumulativ og transformativ læring der ikke er ligeså aktuelt i vores tilfælde.

Æstetiske overvejelser.

Qua vores undervisning i dag, diskuterer vi den æstetiske udformning af vores vendespil.

I vores spil bruger vi vores sanser for at kommunikere med brugeren med tegn til tale. Vi arbejder på at gøre  spillet æstetisk indbydende og sanserne stimuleret. 

Nye overvejelser.

Efter en dialog i gruppen er vi blevet bevidste om at det ville være et bedre produkt og løsning med et digital og virtuel vendespil kontra et fysisk spil. Men da vi mangler tid og ressourcer til det digitale, har vi valgt at lave et fysisk spil. 

Tegn til tale vendespil. En pædagogisk læringesproces for begge parter.

Vi har nu været på biblioteket for at undersøge og samle materiale til vores kommende vendespil.